Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2011

Bilag C. Statistik

Vindue 

Bilag C. Statistik - indledning 

 

I dette bilag findes en uddybende redegørelse for de centrale tal i forbindelse med embedets sagsbehandling.

Her i bilag C behandles spørgsmålene:

Hvad gjorde ombudsmanden ved de sager, der blev afsluttet i 2011?

Hvad handlede de om?

Hvilke myndigheder var berørt?

Statistikbilaget her indeholder en samlet og mere detaljeret udgave af tabel 1 og 3 end det tilsvarende bilag i den trykte beretning.

Ombudsmandens statistik skal afspejle nogle væsentlige karakteristika ved de sager, der behandles, men skal også sige noget om udnyttelsen af de resurser, der findes i huset. Fremstillingen er bygget op om nogle gennemgående skillelinjer. Først og fremmest indeholder statistikken og direktørens redegørelse oplysninger om nye sager ved embedet og sager, som huset har behandlet. Redegørelsen for de afsluttede sager vedrører sagerne, der blev afsluttet i 2011 – uanset hvornår sagerne blev oprettet – mens redegørelsen for de nye sager handler om sager, som blev oprettet i 2011 – uanset om sagerne blev afsluttet i 2011 eller først senere. De to tal er derfor ikke nødvendigvis sammenfaldende.

Desuden skelnes der mellem forskellige typer af sager: klagesager, inspektionssager og sager, som ombudsmanden rejser på eget initiativ (egen drift-sager, eller initiativsager), sager, hvor klageren eller andre ønsker indsigt, sager i forbindelse med internationalt samarbejde mv. De forskellige sagstyper indgår i forskelligt omfang i statistikken. Redegørelsen for de afsluttede sager og oplysningerne i direktørens artikel om antallet af nye sager angår imidlertid kun de tre første typer af sager.

Endelig skelnes der mellem sager, hvor ombudsmanden forholder sig til det eller de rejste problemer i sagen – en såkaldt realitetsbehandling – og sager, der afvises af forskellige grunde.

Realitetsbehandling finder i udgangspunktet sted på grundlag af en høring, hvor myndighederne får lejlighed til at udtale sig over for ombudsmanden om klagens indhold, men ombudsmanden kan også i særlig klare tilfælde, hvor der ikke udtales kritik eller gives henstilling, vælge at tage stilling til klagen uden forudgående høring.

Visse sager skal afvises – for tiden eller endeligt.

Ombudsmanden må f.eks. ikke behandle klager over forhold, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, før den anden forvaltningsmyndighed har truffet afgørelse (ombudsmandslovens § 14). Klager, der kommer til ombudsmanden, før eventuelle klagemuligheder er udtømt, kan derfor ikke behandles og skal afvises – i hvert fald for tiden, indtil en klageinstans eventuelt har behandlet klagen.

Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 2, omfatter ombudsmandens virksomhed ikke domstolene. Derfor skal f.eks. klager over domstolene afvises, og her er afvisningen endelig.

I den statistiske redegørelse er de forskellige tal og oplysninger forsøgt samlet under overskuelige temaer: Hvor mange sager oprettede embedet? Hvor mange sager afsluttede ombudsmanden? Hvor lang tid tog det at behandle sagerne? Disse temaer er skilt ud til særskilt behandling i direktørens artikel.