Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2011

Udpluk af årets sager

Loft

 

Udpluk af årets sager

 

Kort efter fødslen blev en pige tvangsfjernet fra sine forældre og anbragt i en plejefamilie. Kommunen gav forældrene ret til at være sammen med pigen halvanden time hver 14. dag, mens bedsteforældrene fik ret til at være sammen med pigen en time hver anden måned. Samværet skulle ske under overværelse af en repræsentant fra kommunen og pigens plejefamilie. Da den lille pige blev et par år, klagede de to bedstemødre til ombudsmanden. De ville gerne være sammen med barnebarnet oftere – og uden overvågning. Det samme ønskede de for deres børn – pigens mor og far. Ombudsmanden indhentede fuldmagt fra pigens mor og far, gennemgik klagen og bilagene og endte med at sende materialet videre til børn- og ungeudvalget i kommunen. Beslutninger om samvær med anbragte børn bliver i nogle tilfælde truffet af embedsmænd i kommunen og i andre tilfælde af børn- og ungeudvalget, et udvalg, som findes i alle kommuner, og som er sammensat af blandt andre fagpersoner, en dommer og kommunalpolitikere. Spørgsmålet var, om denne sag skulle behandles af børn- og ungeudvalget og ikke af embedsmænd i kommunen. Ombudsmanden skrev til bedstemødrene, at de skulle vente på svar fra børn- og ungeudvalget og derefter eventuelt kunne henvende sig til ombudsmanden igen. Sagen fik det efterspil, at ombudsmanden rejste en generel sag over for kommunen om opgavefordelingen mellem kommunens socialforvaltning og børn- og ungeudvalget.

Mange sager bliver sendt videre til andre myndigheder, fordi sagerne ikke kan behandles hos ombudsmanden.

Københavns Kommune skulle anvise en billigere bolig til en kvinde og hendes søn. Kvinden ønskede imidlertid kun at bo på Vesterbro, hvor hun havde hele sit netværk. Det ville kommunen ikke tilbyde. Da ombudsmanden kom ind i sagen, efter at kvinden havde klaget, viste det sig, at kommunens egne retningslinjer understregede, at der kunne tages særligt hensyn til børns netværk. Og da kvinden netop havde peget på, at drengen, som blev betegnet som skrøbelig, havde fået stabiliseret sin situation på Vesterbro, besluttede kommunen at finde en bolig på Vesterbro.

Mange sager hos ombudsmanden bliver lukket, uden at der bliver skrevet en egentlig udtalelse med enten kritik eller ”frifindelse”. Det sker bl.a., hvis myndigheden ændrer holdning, mens ombudsmanden behandler sagen.

 ”Forretningshemmeligheder.” Sådan svarede det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium en freelancejournalist, der ville have aktindsigt i de vilkår, som flere finanskonsulenter og advokater arbejdede under for staten i forbindelse med udarbejdelsen af bankpakke 2. Ifølge offentlighedsloven kan man undtage såkaldte forretningshemmeligheder fra aktindsigt. Men det kræver, at myndigheden konkretiserer, hvilken skade der kan ske, hvis man giver aktindsigt. Det havde Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke gjort. Og da ombudsmanden oven i købet fandt nogle af oplysningerne frit fremme på et advokatfirmas hjemmeside, henstillede han til ministeriet at se på sagen igen.   

En kommunes bevilling af hjælp i form af bl.a. ledsagelse til en handicappet kvinde blev stoppet, fordi kommunen ikke kunne finde medarbejdere til opgaven. Det sociale nævn afviste kvindens klage med den begrundelse, at kommunen ikke havde truffet en afgørelse om, at kvinden ikke længere skulle have hjælp – det var blot ikke praktisk muligt at yde hjælpen. Da det sociale nævn kun kan behandle klager over afgørelser, var nævnet afskåret fra at tage sagen op. Men ombudsmanden mente, at kommunens besked om, at hjælpen stoppede, skulle opfattes som en afgørelse. Da ombudsmanden var færdig med at behandle sagen, var hjælpen til kvinden blevet genoptaget, og ombudsmanden bad derfor ikke det sociale nævn om at se på klagen igen.

Når ombudsmanden får en klage, er det ofte vigtigt tidligt at afklare, om der er truffet en ”afgørelse” i forvaltningslovens forstand. Er det en afgørelse, gælder der nemlig en række retssikkerhedsgarantier for borgeren.

En bilist købte en p-billet, men da den kommunale kontrollant senere tjekkede bilen, var billetten gledet ned fra forruden, så den ikke kunne ses. Derfor fik bilisten en parkeringsafgift. Bilisten klagede over afgiften, og navnlig over, at han ikke kunne modregne det beløb, som han kunne dokumentere, at han havde betalt for p-billetten. Ombudsmanden afviste at behandle sagen, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne kritisere kommunens afgørelser – herunder afvisningen af bilistens krav om modregning.

Ombudsmanden ”udsigtsafviser” en klage, hvis han på forhånd kan se, at der ikke er udsigt til, at han kan hjælpe klageren med sagen.

Familiestyrelsen (nu Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) havde besluttet, at en mor skulle sende et billede af datteren til faderen. Nu ville faderen have ombudsmandens hjælp til at få moderen til at udlevere billedet. Det kunne ombudsmanden ikke umiddelbart hjælpe med. Men han sendte henvendelsen til Familiestyrelsen, så styrelsen kunne vejlede faderen om, hvordan han eventuelt kunne gennemtvinge, at moderen udleverede billedet.

Er man deleforælder og ønsker at få ændret vilkårene for samværet med sine børn, kan man gå til statsforvaltningen. Derefter kan man klage til Ankestyrelsen og til sidst til ombudsmanden.