Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2011

Udpluk af årets sager

Loft

 

Udpluk af årets sager

 

En sygemeldt mand henvendte sig til kommunen for at høre om muligheden for at få førtidspension. Han regnede med snart at blive afskediget, fordi han havde været sygemeldt i lang tid, og han forventede ikke at komme i arbejde igen. Året efter vendte manden tilbage. Han var – som han selv havde forudset – blevet afskediget og søgte nu om sygedagpenge for en periode efter afskedigelsen. Både kommunen og senere beskæftigelsesankenævnet afslog. Han var ikke berettiget til at få pengene bagudbetalt, men skulle have søgt, da han blev sagt op. Men ombudsmanden mente, at kommunen havde pligt til at vejlede manden om reglerne for sygedagpenge, første gang han henvendte sig, selv om han kom i et andet ærinde. Beskæftigelsesankenævnet genoptog sagen på ombudsmandens henstilling.

Ombudsmanden kan henstille til en myndighed at genoptage en sag og træffe en ny afgørelse, men han kan ikke beordre myndigheden til at nå til et andet resultat.

En tandlæge var utilfreds med, at han først kunne gå på efterløn på det tidspunkt, hvor hans tandlægeudstyr var blevet afhentet af en køber. Det havde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg nemlig truffet en afgørelse om. Tandlægen mente i stedet, at hans virksomhed var ophørt på det tidspunkt, hvor han havde afmeldt sit såkaldte ydernummer. Ombudsmanden sendte sagen tilbage til beskæftigelsesudvalget, så udvalget kunne forklare tandlægen, hvorfor tidspunktet for afmeldingen af ydernummeret ikke var afgørende.

Ombudsmanden kan bede en myndighed om at give en borger en grundigere forklaring på en afgørelse. Det sker f.eks., hvis en klage til ombudsmanden tyder på misforståelser mellem klager og myndighed.

Mens ombudsmanden behandlede en sag om familiesammenføring, blev der afsagt en dom af EUDomstolen. Ombudsmanden mente, at udlændingemyndighederne burde vurdere, om EU-dommen havde betydning for retten til ophold i Danmark. Derfor sendte han sagen tilbage til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og bad ministeriet om at se på dette spørgsmål.

Ombudsmanden følger med i EU-Domstolens afgørelser, fordi danske myndigheder er forpligtede af dem.   

En mand havde fået bevilget bærbar pc af kommunen som et hjælpemiddel (forbrugsgode). På et tidspunkt fik han en nyere model, som var 400 gram tungere end den gamle. Manden mente, at den var for tung. Kommunens lægekonsulent vurderede omvendt, at manden var velkompenseret med den nye computer. Manden klagede over, at lægekonsulenten overhovedet ”blandede sig” i det ikke-lægelige spørgsmål. Først forgæves til borgmesteren, der ikke mente, at lægekonsulenten var gået ud over sin kompetence. Og derefter til ombudsmanden, som vurderede, at der ikke var udsigt til, at han ville kunne kritisere borgmesterens opfattelse. Ombudsmanden besluttede derfor, at han ikke ville gå ind i den del af sagen. Han orienterede dog samtidig om, at han havde iværksat en undersøgelse af lægekonsulenters rolle på baggrund af en skrivelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Hvis ombudsmanden registrerer generel forvirring eller tvivl omkring lovgivningen på et bestemt område, kan han gøre det ansvarlige ministerium opmærksom på sagen. Det gjorde han således også efter bl.a. at have modtaget en række klager over lægekonsulenters rolle. I foråret 2012 udtalte han sig generelt om Social- og Integrationsministeriets (som området var overgået til) mulighed for at fastsætte bindende retningslinjer for lægekonsulenters arbejde.

Et fly fra Københavns Lufthavn blev forsinket i længere tid. En rejsende og hans ledsagere bestilte noget mad og en flaske vin i ventetiden. Vinen kostede 297 kr. Det viste sig, at flyselskabet kun ville refundere udgifterne til maden, men ikke vinen. Manden klagede derfor til Trafikstyrelsen. Da Trafikstyrelsen ikke gav ham medhold i klagen, gik han videre til Folketingets Ombudsmand, som afviste sagen med den begrundelse, at den lå under bagatelgrænsen.

Det sker jævnligt, at ombudsmanden reagerer på omtale i pressen og åbner en sag, men umiddelbart efter lukker Ifølge ombudsmandsloven bestemmer ombudsmanden selv, hvilke sager han vil tage op. Hvis den økonomiske skade for klageren er meget lille, vil ombudsmanden normalt ikke behandle sagen, medmindre sagen har generel eller principiel karakter.

To måneder efter at en bil var blevet påkørt, havde bilejeren stadig ikke fået svar fra sit forsikringsselskab. Manden klagede derfor til ombudsmanden. Forsikringsselskaber er ikke en del af den offentlige forvaltning, og derfor kunne ombudsmanden ikke hjælpe.

Folketingets Ombudsmand kan normalt kun behandle klager over offentlige myndigheder. I 2011 måtte han af den grund afvise 149 klager over private virksomheder, foreninger, personer mv. Ombudsmanden forsøger ofte at hjælpe klageren videre til rette sted – f.eks. Forbrugerombudsmanden.