Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2011

Udpluk af årets sager

Loft

 

Udpluk af årets sager

 

En del oplysninger om offentligt ansatte ligger i såkaldte personalesager. De oplysninger kan andre som udgangspunkt ifølge offentlighedsloven ikke få aktindsigt i. Og det var netop argumentet fra SKAT, da en journalist bad om aktindsigt. Journalisten ville have oplysninger om en omtalt sag, hvor chefer i SKAT var blevet inviteret på dyre rejser af samarbejdspartnere. Journalisten klagede til ombudsmanden, og det kom frem, at oplysningerne om rejserne ikke kun lå i personalesagerne, men også i en generel sag. Dermed kunne SKAT ikke bare afvise journalistens ønske, men var forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger der var fortrolige, og hvilke der ikke var. Ombudsmanden henstillede til SKAT at genoptage sagen.

Det kan være nødvendigt at bruge magt og tvang over for demente ældre. Derfor var ombudsmandens såkaldte OPCATenhed på besøg på et plejehjem i Rødovre. Ombudsmandens medarbejdere talte både med personale og beboere. Det gennemgående spørgsmål var, hvad der bliver gjort for at undgå, at beboerne bliver udsat for såkaldt nedværdigende behandling. Med på besøget var også en læge fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Under besøget blev forskellige konkrete problemer drøftet. Ledelsen på plejehjemmet oplyste under drøftelserne, at problemerne ville blive løst. Den afsluttende rapport fyldte et par sider, da ombudsmanden ikke fandt det påkrævet at komme med skriftlige bemærkninger til de ansvarlige myndigheder.

OPCAT er den engelske forkortelse for den valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I Danmark holder ombudsmanden øje med, at mennesker, der er frihedsberøvede, bliver behandlet i overensstemmelse med principperne i de internationale regler mod bl.a. tortur.

En afghansk kvinde ville gerne familiesammenføres med sin afghanske mand. Efter reglerne var det en betingelse, at parrets samlede tilknytning til Danmark var større end tilknytningen til et andet land. Myndighederne mente i denne sag, at parrets tilknytning til Afghanistan eller Iran var større end til Danmark. Ombudsmanden kunne ikke anfægte denne vurdering. Sagen fik dog ombudsmanden til at understrege over for Udlændingeservice, at myndighederne har ansvar for, at en udlænding forstår deres breve. Der er ingen pligt til at oversætte et brev, som en udlænding forstår, blot fordi han eller hun skulle foretrække et andet sprog, og hvis en myndighed modtager et brev på dansk, må myndigheden normalt også godt svare på dansk.   

Da en bilist klagede over en parkeringsafgift, sendte Københavns Kommune et foto, som parkeringsvagten havde taget af bilen, og som skulle dokumentere, at bilisten ikke havde anbragt sin p-billet synligt i forruden. Bilisten mente imidlertid, at det natlige foto pga. blitzlys, reflekser og skygger intet dokumenterede. Ombudsmanden afviste at behandle sagen, fordi kommunernes brug af fotodokumentation fulgte direkte af en højesteretskendelse fra 2010. Blandt andet derfor mente ombudsmanden, at det var mere hensigtsmæssigt at overlade det til domstolene at vurdere, hvilken kvalitet sådanne fotos skulle have.


 

Hvis et barn er sygt i en længere periode og ikke kan deltage i skoleundervisningen, kan barnet få bevilget sygeundervisning. Tilbuddet tilrettelægges for det enkelte barn. Det kan f.eks. være i hjemmet eller på et hospital. En stærkt gigtplaget pige kunne imidlertid ikke få sygeundervisning. Forklaringen var, at hun i forvejen fik specialundervisning for ordblindhed. Ombudsmanden ville gerne vide, hvordan de to ting hang sammen, og bad derfor kommunen om en udtalelse. I udtalelsen gav kommunen udtryk for, at den principielt var enig med ombudsmanden i, at ordblindeundervisning ikke træder i stedet for sygeundervisning. Ombudsmanden afsluttede sagen med at henstille, at kommunen i samarbejde med skolen og med inddragelse af forældrene snarest muligt udarbejdede et individuelt tilrettelagt undervisningsprogram for pigen, hvor sygeundervisning indgik uden at træde i stedet for ordblindeundervisningen. Kommunen meddelte efterfølgende, at pigen nu ville få sygeundervisning. Gigtforeningen, som var med til at klage til ombudsmanden, skrev, at reglerne om sygeundervisningen var meget gammeldags og ude af trit med virkeligheden. Ombudsmanden sendte foreningens henvendelse videre til det daværende Undervisningsministerium og bad ministeriet om at underrette ham om, hvad ministeriet ville gøre ved det.

Er det i orden, at en kommune forbyder en borger at optage samtaler, som han har med de ansatte i kommunen? Således lød et spørgsmål, som blev sendt til ombudsmanden. Ombudsmanden svarede, at han ifølge ombudsmandsloven ikke kan svare på generelle spørgsmål, men kun behandle klager. Ombudsmanden vedlagde dog en udskrift af en tidligere udtalelse, der handlede om netop det spørgsmål. Det fremgår af udtalelsen, at myndigheder godt må sige nej til båndoptagelser, medmindre en borger har særlige behov, som kræver en optagelse.

Ombudsmanden modtager en del henvendelser fra borgere med generelle spørgsmål, ønsker om gode råd eller behov for retshjælp. Ifølge ombudsmandsloven er det ikke ombudsmandens opgave at yde den slags hjælp. Ombudsmanden skal undersøge, om myndighederne har begået fejl i forbindelse med deres arbejde.