Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2011

Udpluk af årets sager

Loft

 

Udpluk af årets sager

 

En journalist fik afslag på aktindsigt i en database i et ministerium, fordi to private firmaer havde ophavsret til databasen. Ministeriet mente, at firmaerne kunne miste penge, hvis journalisten misbrugte sin indsigt til at offentliggøre databasen. Journalisten klagede til ombudsmanden, som udtalte, at ministeriet kun kunne nægte aktindsigt for at beskytte ophavsretten, hvis der var god grund til at tro, at journalisten ville misbruge sin aktindsigt. Det mente ombudsmanden ikke, at der var grund til i denne sag, og han henstillede derfor til ministeriet at genoptage sagen og spørge journalisten, om han stadig ønskede aktindsigt.

I 2011 modtog ombudsmanden ca. 100 klager fra journalister over afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven.

På en sikret institution for kriminelle unge blev der leget blindebuk. En dreng fik tørklæde for øjnene af en medarbejder og skulle finde medarbejderens mobiltelefon. Drengen, der havde forbud mod at ringe ud, fik at vide, at hvis han fandt telefonen, kunne han ringe hjem til sin mor. Drengen fandt telefonen, men fik alligevel ikke lov at ringe. Denne historie kom frem under en af ombudsmandens inspektioner. Ombudsmanden tog hændelsen op med ledelsen. Efter at institutionen havde givet advarsler til de involverede ansatte og taget forskellige initiativer for at undgå gentagelser, lukkede ombudsmanden sagen.

Det er sjældent, at børn selv klager til ombudsmanden, men ombudsmanden har alligevel mulighed for at bidrage til børns retssikkerhed. Det sker bl.a. under inspektioner eller klagesager fra voksne, der også vedrører børn.

En congolesisk kvinde og hendes treårige barn havde fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, men kvinden ville ikke frivilligt rejse tilbage til Den Demokratiske Republik Congo. De skulle derfor tvangshjemsendes. En medarbejder fra ombudsmandens udsendelsesenhed var med på rejsen for at holde øje med, at de to politimænd behandlede kvinden og barnet så værdigt som muligt. I hovedstaden, Kinshasa, blev kvinden og barnet imidlertid nægtet indrejse, og de måtte følge med tilbage til Danmark. I ombudsmandens rapport stod der, at politiet havde opført sig hensynsfuldt og diskret. Til gengæld blev det bemærket, at politiet ikke havde noteret, at politifolkene havde talt med kvinden før udsendelsen. Politiet indskærpede internt, at den slags skal dokumenteres.

   

Efter at have modtaget tre breve om samme spørgsmål fra en klager måtte ombudsmanden til sidst skrive til ham, at han ikke kunne forvente svar, hvis han sendte flere breve om det samme spørgsmål. Mandens utilfredshed drejede sig om hans kones arbejdsskadesag. Hun havde som sygehjælper fået smerter i både lænd og nakke. Konen havde fået en godtgørelse for varigt mén, men kun for lændesmerterne. Ifølge Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse kunne nakkeskaden ikke være udløst af arbejdet. Derfor kunne hun ikke få erstatning for nakkesmerterne. Grunden til, at ombudsmanden ikke kunne behandle klagen, var dog, at afgørelsen i arbejdsskadesagen var mere end et år gammel og derfor forældet ifølge ombudsmandsloven. Manden var utilfreds med, at ombudsmanden ikke kunne hjælpe i sagen, hvilket han meddelte ombudsmanden flere gange. Da ombudsmanden til sidst skrev, at manden ikke kunne forvente svar på flere breve om samme emne, krævede manden en personlig undskyldning fra ombudsmanden stilet til konen. Ombudsmanden svarede, at han ikke ville give en undskyldning. Da manden skrev igen, svarede ombudsmanden ikke.

”Klagebegrænsning” kaldes det, når ombudsmanden føler sig nødsaget til at ”lukke af” over for bestemte klagere.

En arbejdsløs lærer ringede til ombudsmanden og blev stillet om til en jurist. Læreren fortalte, at han ikke havde ret til dagpenge, og at han havde bedt jobcenteret om hjælp til et truckcertifikat. Det havde jobcenteret afvist. Manden fortalte, at hvis bare han kunne få et truckcertifikat, havde han et job på hånden. Juristen hos ombudsmanden bad manden om at sende de papirer ind, som han havde, inden for fire uger. Efter fire uger havde ombudsmanden ikke hørt yderligere fra manden, og sagen blev lukket.

Ombudsmanden beder normalt om at få materiale tilsendt inden fire uger.