Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands Beretning 2011

Embedets almindelige forhold

Jens Møller

Embedets almindelige forhold

Af Jens Møller
Direktør   

Den 3. juni 2011 anmodede Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, Folketingets Retsudvalg om at fratræde hvervet som ombudsmand med udgangen af januar måned 2012. Der blev afholdt nyvalg til Folketinget torsdag den 15. september 2011, og efter ombudsmandslovens § 1, stk. 1, vælger Folketinget efter hvert folketingsvalg en ombudsmand.

På sit første møde efter valget nedsatte Retsudvalget et underudvalg med en repræsentant for hvert af partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Underudvalget havde to opgaver: at fremsætte forslag til Retsudvalget om indstilling om valg af ny ombudsmand og at se på behovet for ændring af den gældende ombudsmandslov på baggrund af beretningen over det forrige Retsudvalgs beslutningsforslag nr. B 99 om ændring af ombudsmandsloven (Folketingstidende 2010-11, 1. samling).

Med hensyn til opfølgningen på beretningen over beslutningsforslag nr. B 99 fremsatte Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Søren Espersen (DF), Marianne Jelved (RV) og Holger K. Nielsen (SF) den 11. maj 2012 lovforslag nr. L 188 om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingstidende 2011-12). Lovforslaget blev vedtaget den 13. juni 2012. Vi vil naturligvis følge op på loven i den kommende beretning for 2012.

Af beslutningsforslag nr. B 23 vedrørende valg af Folketingets Ombudsmand (Folketingstidende 2011-12) fremgår, at daværende rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen blev indstillet. Jørgen Steen Sørensen blev valgt til Folketingets Ombudsmand fra den 1. februar 2012.

I dagene fra den 20. til den 22. oktober 2011 var den danske ombudsmand med støtte fra Folketinget vært for det 8. nationale seminar for kredsen af europæiske ombudsmænd. Titlen på seminaret var Ret, politik og ombudsmænd efter Lissabontraktaten (Law, politics, and ombudsmen in the Lisbon era).

Seminaret blev arrangeret som en del af det arbejde, der foregår i det netværk af ombudsmænd, som er etableret omkring Den Europæiske Ombudsmand. Samarbejdet i netværket, der blev påbegyndt i 1996, omfatter, ud over Den Europæiske Ombudsmand selv, de nationale og regionale ombudsmænd i EUmedlemslandene, Norge, Island og lande, der er godkendt som ansøgerlande.

Nationale og regionale ombudsmænd i netværket kan anmode Den Europæiske Ombudsmand om skriftlige svar på spørgsmål om EU-lovgivningen og dens fortolkning, herunder spørgsmål, der opstår i forbindelse med deres behandling af specifikke sager.

Netværket udveksler endvidere løbende oplysninger og erfaringer fra kontorernes daglige arbejde. Der er udpeget faste kontaktpersoner hos de enkelte institutioner. Disse liaison officers holder hver andet år et møde, som arrangeres af Den Europæiske Ombudsmand. Herudover arrangeres der hvert andet år et seminar med deltagelse af ombudsmændene selv. Disse seminarer arrangeres af Den Europæiske Ombudsmand i tæt samarbejde med de nationale ombudsmænd på skift. Seminaret i oktober 2011 i København var således arrangeret af Den Europæiske Ombudsmand og den danske ombudsmand i fællesskab.

Som et led i netværkets arbejde udgives nyhedsbrevet European Ombudsmen – Newsletter til udveksling af information om EU-retten og bedste praksis. Det udgives to gange årligt på engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk. Nyhedsbrevet giver ombudsmændene et forum, hvor de kan forklare EU-retlige sager, som de har behandlet, udveksle eksempler på sagsbehandlingspraksis, der kan være nyttig for andre medlemmer af netværket, og holde deres kolleger underrettet om ændringer i deres institutioner. Nyhedsbrevet er også medium for de mange medlemmer af den europæiske region i Det Internationale Ombudsmandsinstitut (IOI) og indeholder et afsnit forbeholdt aktiviteterne i IOI's europæiske region.

Den Europæiske Ombudsmand stiller en ekstranettjeneste med debatfora og dokumentdeling til rådighed for medlemmerne af det europæiske netværk af ombudsmænd. Ekstranettet indeholder desuden en elektronisk nyhedstjeneste, Ombudsman Daily News, som udsendes på alle arbejdsdage, med artikler, pressemeddelelser og andre meddelelser fra kontorerne i de lande, der er med i netværket. Ekstranettet indeholder endvidere en opdateret liste over nationale og regionale ombudsmænd i Den Europæiske Unions medlemsstater, ansøgerlandene og visse andre europæiske lande.

Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven fik Folketingets Ombudsmand pr. 1. april 2011 ansvaret for at varetage tilsyn med tvangsmæssige udsendelser af statsborgere fra tredjelande (ikke-EU-lande), som ikke har lovligt ophold i Danmark.

Loven havde til formål at gennemføre de ændringer i udlændingeloven, der var nødvendige som følge af EU-direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet). Ifølge direktivets artikel 8, stk. 6, skal medlemsstaterne sørge for en effektiv ordning for tilsyn med tvangsmæssig udsendelse.

Efter udlændingelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., er det politiet, der i Danmark drager omsorg for udlændinges udrejse af landet, når de ikke udrejser frivilligt. Inden ændringsloven blev vedtaget, eksisterede der ikke et særskilt tilsyn med politiets virksomhed i forbindelse med tvangsmæssige udsendelser.

Ifølge § 30 a i udlændingeloven skal tilsynet med politiets tvangsmæssige udsendelser varetages af Folketingets Ombudsmand. Tilsynet omfatter de tvangsmæssige udsendelser, der finder sted på baggrund af afgørelser om tilbagesendelse i direktivets forstand, jf. artikel 6 i direktivet. Selv om direktivet udelukkende vedrører tvangsmæssig udsendelse af tredjelandsstatsborgere, omfatter tilsynet efter bestemmelsen i udlændingeloven imidlertid også tvangsmæssige udsendelser af EU-borgere for ikke at stille dem ringere end tredjelandsstatsborgere.

Tilsynet omfatter tiden fra de danske myndigheders beslutning om tvangsmæssig udsendelse, og frem til udsendelsen er gennemført. Ombudsmanden skal i henhold til § 30 a, stk. 2, særligt påse, at politiets virksomhed i forbindelse med tvangsmæssige udsendelser foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.

Tilsynet foregår på grundlag af den danske ombudsmandslov. Ombudsmanden skal således bedømme, om politiet handler i strid med gældende dansk ret, herunder Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten og i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner, jf. ombudsmandslovens § 21. For så vidt ombudsmanden som et led i tilsynet gennemfører inspektioner efter § 18 i ombudsmandsloven, kan ombudsmanden endvidere bedømme forholdene ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter.

Ombudsmandens tilsyn skal være overordnet og generelt. Der skal således som led i dette tilsyn ikke behandles konkrete klager over den enkelte politibetjents adfærd. Sådanne klager skal behandles af de relevante klagemyndigheder. Der skal heller ikke ske underretning af de udlændinge, hvis sager ombudsmanden vælger at se på i forbindelse med udøvelsen af tilsynet. Der er tale om en generel kontrol med udsendelsesområdet. Ombudsmanden kan dog i overensstemmelse med de almindelige regler i ombudsmandsloven modtage klager over konkrete forhold og tage sager op af egen drift, jf. ombudsmandslovens § 13 og § 17. I så fald gælder det almindelige princip i ombudsmandslovens § 14. Efter denne bestemmelse kan ombudsmanden ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse.

Ombudsmanden afgiver en årlig beretning om tilsynets virksomhed til Folketinget.

I perioden fra april 2011 til december 2011 har ombudsmanden deltaget i 4 påsete og 4 ledsagede udsendelser. De påsete udsendelser var til Serbien, Libanon, Elfenbenskysten og Indien, mens de ledsagede udsendelser var til Den Demokratiske Republik Congo, Nigeria, Afghanistan og Libanon. I alt fulgte ombudsmanden 13 udsendelsessager, der vedrørte 17 personer.

På baggrund af deltagelsen i en ledsaget udsendelse til Afghanistan rejste ombudsmanden 2 spørgsmål. Det ene vedrørte politiets praksis i tilfælde, hvor gennemførelse af en udsendelse medfører opsplitning af familier. Som svar sendte politiet en redegørelse for henholdsvis de principielle overvejelser i forhold til opsplitning af familier og for politiets procedure i situationer, hvor et eller flere familiemedlemmer ikke er til stede ved afhentningen. Det andet spørgsmål vedrørte politiets praksis ved udsendelser til Afghanistan, hvor politiet i Frankfurt overgav udlændingene til private sikkerhedsfolk hyret af det afghanske luftfartsselskab. Politiet svarede, at ruten til Afghanistan via Frankfurt ikke længere blev benyttet, og at politiet således ikke længere overgav udlændinge til private sikkerhedsfolk. Politiets svar blev taget til efterretning af ombudsmanden og gav ikke ombudsmanden anledning til at udtale kritik.

I december 2011 modtog ombudsmanden for første gang kopi af politiets afsluttede udsendelsessager i 2011 til gennemgang. Der var i alt 277 sager. Sagerne fordelte sig med 235 sager om påsete udsendelser, 41 sager om ledsagede udsendelser og en sag om en person, som var skønnet udrejst. 10 pct. af sagerne blev udvalgt tilfældigt til gennemgang af følgende forhold: anvendelse af magt, udsendelse af familier, udsendelse af udsatte grupper (såsom børn, herunder uledsagede børn, enlige kvinder, ældre personer, personer med funktionsnedsættelse og personer med dårligt helbred), forudgående kontakt mellem politiet og udlændingene, politiets sikkerhedsvurderinger og politiets udsendelsesrapporter.

Bilag C (side 89-103) indeholder en række statistiske oplysninger – her skal blot fremhæves nogle hovedtal:

Antallet af nye sager var i 2011 4.909 mod 4.994 i 2010. Til sammenligning har udviklingen i antallet af nye sager de seneste 10 år været følgende:

Figur 1

Tallet for sager, der blev oprettet på baggrund af en klage, var 4.670 i 2011 mod 4.827 i 2010.

103 sager blev oprettet som følge af ombudsmandens mulighed for af egen drift at undersøge sager (initiativsager). 23 sager var inspektionssager, og 75 sager blev oprettet i relation til embedets opgaver i forbindelse med OPCAT (se Folketingets Ombudsmands beretning for 2009, side 18). Desuden blev der oprettet 18 sager i relation til ombudsmandens funktion som kontrolmyndighed i forbindelse med tvangsmæssige udsendelser af udlændinge. Der blev iværksat et egen drift-projekt i 2011, og i forbindelse med dette projekt blev der i 2011 bedt om 20 sager fra det nuværende Fødevareministeriets Klagecenter.

Tallet for sager, som blev afsluttet i 2011, var 4.922 mod 4.853 i 2010. 1.001 (20,3 pct.) af de afsluttede sager blev realitetsbehandlet, det vil i udgangspunktet sige med en stillingtagen fra ombudsmanden. 3.921 (79,7 pct.) af de afsluttede sager blev afvist af forskellige grunde (se nærmere side 99).

Figur 2

Normalt sendes der et første svar fra ombudsmanden til den, der har klaget – også i sager, der senere afvises – inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen. 40,7 pct. af de afviste klagesager blev afsluttet, inden der var gået 10 kalenderdage. Den gennemsnitlige behandlingstid i klagesager, der blev afvist, var 33,7 dage i 2011.

Sagsbehandlingstiden ligger nogenlunde stabilt: Den gennemsnitlige behandlingstid for realitetsbehandlede konkrete sager (dvs. klagesager samt konkrete sager rejst på ombudsmandens eget initiativ, men ikke inspektioner mv.), som blev afsluttet i beretningsåret, var 5,3 måneder (162,7 dage), og for afviste konkrete sager var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2011 33,7 dage. De tilsvarende tal for 2010 var 31,0 dage for afviste konkrete sager og 154,9 dage for realitetsbehandlede konkrete sager.

Ombudsmanden har opstillet mål for den tilstræbte sagsbehandlingstid i klagesagerne, dels for de sager, der afvises, dels for de sager, der realitetsbehandles. Målet er, at 90 pct. af de klagesager, der afvises, bør være afsluttet inden for 2 måneder. 75 pct. af de klagesager, der realitetsbehandles, bør være afsluttet inden for 6 måneder; efter 1 år skal 90 pct. af de klagesager, der realitetsbehandles, være afsluttet.

Disse mål nåede vi ikke helt i 2011: 84,8 pct. af de afviste klagesager blev afsluttet inden for 2 måneder (regnet som 60 dage) – målet var 90 pct. Af de realitetsbehandlede klagesager blev 73,4 pct. afsluttet inden for et halvt år (regnet som 182 dage) mod et mål på 75 pct. 89,7 pct. af de realitetsbehandlede klagesager var afsluttet efter 1 år, og her var målet 90 pct.

Figur 3

Pr. 1. juni 2012 var der 258 konkrete sager, som ikke var afsluttet, 5 måneder efter at de var oprettet. Heraf afventede 163 ombudsmanden.

I 2011 erklærede ombudsmanden sig inhabil i 1 klagesag. Folketingets Retsudvalg overdrog til landsdommer Ejler Bruun at behandle denne sag.

Færøernes Lagting overdrog i 2011 2 sager til ombudsmanden som sætteombudsmand for Lagtingets Ombudsmand, mens Grønlands Landsting ikke overdrog ombudsmanden nogen sager som sætteombudsmand for Landstingets Ombudsmand i perioden.

Der blev i alt registreret 30.305 dokumenter (breve til og fra embedet mv.) i embedets elektroniske system i kalenderåret 2011. Det tilsvarende tal for 2010 var 28.346 dokumenter.

Den 1. maj 2012 var huset organiseret på følgende måde:  

Figur 4

Direktøren og afdelingschefen for Almen Afdeling varetager i nødvendigt omfang en vis andel af de opgaver, som efter loven er henlagt til ombudsmanden. De kan inden for dette område efter delegation fra ombudsmanden varetage ombudsmandens funktioner, herunder afgive endelig udtalelse i en sag. Direktøren kan endvidere foretage inspektioner. I ombudsmandens fravær overtager direktøren – og i tilfælde af at også direktøren er fraværende, afdelingschefen – ombudsmandens opgaver, når ombudsmanden træffer beslutning herom, jf. ombudsmandslovens § 27. Direktøren har det overordnede ansvar for ombudsmandsinstitutionens drift. I bilag A findes der flere oplysninger om organisation og personale.

Ombudsmanden selv og flere af medarbejderne ved embedet holder hvert år en række foredrag, dels af alment oplysende karakter, dels af mere faglig karakter, om ombudsmandens virksomhed. Nogle medarbejdere, og i et vist omfang også ombudsmanden selv, underviser desuden på kurser om offentligretlige emner, ligesom et antal medarbejdere fungerer som undervisere og censorer på landets universiteter.

Ombudsmandens og chefernes undervisningsaktiviteter kan man i øvrigt læse mere om i ombudsmandens årlige redegørelser på hjemmesiden www.ombudsmanden. dk.

Hvert år har embedet besøg af udenlandske gæster, ofte med meget forskellig baggrund. Fælles er dog ønsket om at vide mere om den danske ombudsmandsordning, dens historie og dens påvirkning internationalt. Der tilbydes altid en generel orientering.

Endvidere deltager embedet i internationalt samarbejde på forskellige niveauer, bl.a. gennem en samarbejdskontrakt med Udenrigsministeriet. Kontrakten åbner mulighed for at indgå samarbejdsprojekter med ombudsmandsinstitutioner – ofte i verdens fattigste lande.